4Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,
5jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
6kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
7Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
8tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.
9Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,