SALME 78:33-43

³³Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.

³⁴Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

³⁵kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

³⁶De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

³⁷deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

³⁸Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

³⁹han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

⁴⁰Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

⁴¹De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;

⁴²hans Hånd kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,

⁴³da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,