6Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
10(Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag).
11De siger: “Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?”
12Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
15Men jeg tænkte: “Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.”
16Så grunded jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17Til jeg kom ind i Guds Helligdomme*, skønned, hvordan deres Endeligt bliver: { *måske: Guds hellige Tanker. }
18Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!