2Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
4thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
10(Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag).
11De siger: “Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?”
12Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
SALME 73
SALME 73:2-12