SALME 71:9-20

⁹Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

¹⁰thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer på min Sjæl, holder Råd:

¹¹“Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!”

¹²Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

¹³lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

¹⁴Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;

¹⁵min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

¹⁶Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

¹⁷Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.

¹⁸indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

¹⁹Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

²⁰Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;