7Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.
8Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen, - Sela - da rystede Jorden,
9ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.
10Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;
11din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed.
12Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:
13“Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.
14Vil I da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.
15Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon.”