SALME 62:3-12

³ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

⁴Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

⁵Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela.

⁶Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

⁷ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

⁸Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

⁹stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. - Sela.

¹⁰Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

¹¹Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

¹²Én Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,