7Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
8ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. - Sela.
9Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
10Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
11de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;
12Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
13Det var ikke en Fjende, som håned mig - det kunde bæres; min uven ydmyged mig ej - ham kunde jeg undgå;
14men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
15og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandred endrægtelig i Guds Hus.