1En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
2fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans
3- vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
4han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
5“Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!”
6Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. - Sela.
7Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
8Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
9jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
10thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;
11jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.
12Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
13Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
SALME 50
SALME 50:1-13