7jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
8Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
9jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
10HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
11mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
12For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
13de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.