17Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste* fra Løver. { *se til Sl. 22, 23. Åb. 6, 10. }
18Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
19Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
20Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;
21de spærrer Munden op imod mig og siger: “Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!”
22Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;