17Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
18jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
19Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
20Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
21Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste* af Hundes Vold! { *dvs. min Sjæl. }