13Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
14spiler Gabet op imod mig som rovgriske, brølende Løver.
15Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
16min Gane er tør som et Potteskår, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
17Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
18jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
19Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
20Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
21Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste* af Hundes Vold! { *dvs. min Sjæl. }
22Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
23Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
24“I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!