SALME 22:1-29

¹Til Sangmesteren. Efter “Morgenrødens Hind”*. En Salme af David. { *Musikudtryk af ukendt Betydning. }

²Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

³Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

⁴Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

⁵På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

⁶de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

⁷Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

⁸alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

⁹“Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.”

¹⁰Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

¹¹på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

¹²Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

¹³Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

¹⁴spiler Gabet op imod mig som rovgriske, brølende Løver.

¹⁵Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

¹⁶min Gane er tør som et Potteskår, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

¹⁷Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

¹⁸jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

¹⁹Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

²⁰Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

²¹Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste* af Hundes Vold! { *dvs. min Sjæl. }

²²Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

²³Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

²⁴“I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

²⁵Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!”

²⁶Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

²⁷de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

²⁸Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

²⁹thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.