36Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
37du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
40Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
42De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
44Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
46Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
47HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod