64Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
67Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
72Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt, så jeg kan lære dine Bud!
74De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
75HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
78Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
79Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
82Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: “Hvornår mon du trøster mig?”
83Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
85De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
90Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
91Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
92Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
95De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
97Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
100Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
SALME 119
SALME 119:64-100