54Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
57Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
59Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62Jeg står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
67Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
72Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt, så jeg kan lære dine Bud!
74De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
75HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
78Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
79Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
82Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: “Hvornår mon du trøster mig?”
83Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
85De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
90Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
91Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
92Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
95De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
97Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
100Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
101Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
105Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
106Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
115Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
117Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
126Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
130Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
132Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
134Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
135Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
145Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
146Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147Årle råber jeg til dig om Hjælp og bier på dine Ord.
148Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke på Sinde.
156Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
168Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
SALME 119
SALME 119:54-169