45jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
46Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højligen elsker;
48jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
49Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
50Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51De frække håned mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
52Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
57Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
59Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
SALME 119
SALME 119:45-59