Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - SALME - SALME 119

SALME 119:130-175

Help us?
Click on verse(s) to share them!
130Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
132Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
134Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
135Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
145Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
146Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147Årle råber jeg til dig om Hjælp og bier på dine Ord.
148Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke på Sinde.
156Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
168Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
171Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!

Read SALME 119SALME 119
Compare SALME 119:130-175SALME 119:130-175