LUKAS 22:35-64

³⁵Og han sagde til dem: “Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?” Og de sagde: “Intet.”

³⁶Men han sagde til dem: “Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!

³⁷Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: “Og han blev regnet iblandt Overtrædere;” thi også med mig har det en Ende.”

³⁸Men de sagde: “Herre! se, her er to Sværd.” Men han sagde til dem: “Det er nok.”

³⁹Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.

⁴⁰Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: “Beder om ikke at falde i Fristelse.”

⁴¹Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:

⁴²“Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!”

⁴³Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.

⁴⁴Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.

⁴⁵Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

⁴⁶Og han sagde til dem: “Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.”

⁴⁷Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

⁴⁸Men Jesus sagde til ham: “Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?”

⁴⁹Men da de, som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: “Herre! skulle vi slå til med Sværd?”

⁵⁰Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.

⁵¹Men Jesus tog til Orde og sagde: “Lad dem gøre også dette!” Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

⁵²Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: “I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.

⁵³Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt.”

⁵⁴Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.

⁵⁵Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.

⁵⁶Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: “Også denne var med ham.”

⁵⁷Men han fornægtede ham og sagde: “Jeg kender ham ikke. Kvinde!”

⁵⁸Og lidt derefter så en anden ham og sagde: “Også du er en af dem.” Men Peter sagde: “Menneske! det er jeg ikke.”

⁵⁹Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: “I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer.”

⁶⁰Men Peter sagde: “Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger.” Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.

⁶¹Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: “Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.”

⁶²Og han gik udenfor og græd bitterligt.

⁶³Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;

⁶⁴og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: “Profeter! hvem var det, som slog dig?”