Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - ORDSPROGENE

ORDSPROGENE 20

Help us?
Click on verse(s) to share them!
1En Spotter er Vinen, stærk Drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.
2Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.
3Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid.
4Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.
5Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.
6Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?
7Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner får Lykke efter ham.
8Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.
9Hvo kan sige: “Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!”
10To Slags Vægt og to Slags Mål, begge Dele er HERREN en Gru.
11Selv Drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.
12Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.
13Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.
14Køberen siger: “Usselt, usselt!” men skryder af Handelen, når han går bort.
15Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.
16Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
17Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.
18Planer, der lægges ved Rådslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!

19Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre!
20Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke går hans Lampe ud.
21Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.
22Sig ikke: “Ondt vil jeg gengælde!” Bi på HERREN, så hjælper han dig.
23To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.
24Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!
25Det er farligt at sige tankeløst: “Helligt!”* og først efter Løftet tænke sig om. { *for at vie en Gave til Helligdommen. }
26Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gå over dem.
27Menneskets Ånd er en HERRENS Lampe, den ransager alle hans indres Kamre.
28Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.
29Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er grånet Hår.
30Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.