1Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvægtigt Lod er efter hans Sind.
2Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
3Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
4Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
5Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
6Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
7Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
8Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
9Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
10Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
11Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
12Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
13Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
14Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
15Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
16Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.* { *til dels efter den græske Oversettelse. }
17Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
18Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
19At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
20De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
21Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
22Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
23Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
24En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
25Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
26Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
27Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
28Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
29Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
30Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.* { *den græske Overs. har Voldsfærd røver Liv. }
31En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
