1Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og tillige Murere og Tømmermænd for at bygge ham et Hus.
2Da skønnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt over Israel og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.
3David tog i Jerusalem endnu flere Hustruer og avlede flere Sønner og Døtre.
4Navnene på de Børn, han fik i Jerusalem, er følgende: Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo,
5Jibhar, Elisjua, Elpelet,
6Noga, Nefeg, Jafia,
7Elisjama, Be'eljada og Elifelet.
8Men da Filisterne hørte, at David var salvet til Konge over hele Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved Efterretningen herom drog David ud for at møde dem,
9medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.
10David rådspurgte da Gud: “Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil du give dem i min Hånd?” Og HERREN svarede ham: “Drag op, thi jeg vil give dem i din Hånd!”
11Så drog de op til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde David: “Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Hånd, som Vand bryder igennem!” Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim.* { *se til 2 Sam. 5, 20. Es. 28, 21. }
12Og de lod deres Guder i Stikken der, og David bød, at de skulde opbrændes.
13Men Filisterne bredte sig på ny i Dalen.
14Da David atter rådspurgte Gud, svarede han: “Drag ikke efter dem, men omgå dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.
15Når du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du drage i Kamp, thi så er Gud draget ud foran dig for at slå Filisternes Hær.”
16David gjorde, som Gud bød, og de slog Filisternes Hær fra Gibeon til hen imod Gezer.
17Og Davids Ry bredte sig i alle Lande, idet HERREN lod Frygt for ham komme over alle Hedningefolkene.
