JOHANNES 1:2-41

²Dette var i Begyndelsen hos Gud.

³Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke én Ting til af det, som er.

⁴I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.

⁵Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.

⁶Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.

⁷Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.

⁸Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.

⁹Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.

¹⁰Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.

¹¹Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.

¹²Men så mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro på hans Navn;

¹³hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.

¹⁴Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hans Herlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af Nåde og Sandhed.

¹⁵Johannes vidner om ham og råber og siger: “Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig.”

¹⁶Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Nåde over Nåde.

¹⁷Thi Loven blev given ved Moses; Nåden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus.

¹⁸Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbårne Søn*, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham. { *Nogle af de ældste Håndskrifter læse: Gud. }

¹⁹Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: “Hvem er du?”

²⁰Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: “Jeg er ikke Kristus.”

²¹Og de spurgte ham: “Hvad da? Er du Elias?” Han siger: “Det er jeg ikke.” “Er du Profeten?” Og han svarede: “Nej.”

²²Da sagde de til ham: “Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?”

²³Han sagde: “Jeg er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt.”

²⁴Og de vare udsendte fra Farisæerne,

²⁵og de spurgte ham og sagde til ham: “Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?”

²⁶Johannes svarede dem og sagde: “Jeg døber med Vand; midt iblandt eder står den, I ikke kende,

²⁷han som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse.”

²⁸Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.

²⁹Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: “Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!

³⁰Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig.

³¹Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde åbenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.”

³²Og Johannes vidnede og sagde: “Jeg har set Ånden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.

³³Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Ånden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligånd.

³⁴Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn.”

³⁵Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.

³⁶Og idet han så på Jesus, som gik der, siger han: “Se det Guds Lam!”

³⁷Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.

³⁸Men Jesus vendte sig om, og da han så dem følge sig, siger han til dem: { Dansk31: 39 “Hvad søge I efter?” Men de sagde til ham: “Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?” }

³⁹Dansk31: 40 Han siger til dem: “Kommer og ser!” De kom da og så, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den Tiende Time.

⁴⁰Dansk31: 41 Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.

⁴¹Dansk31: 42 Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: “Vi have fundet Messias” (hvilket er udlagt: Kristus*). { *Den salvede, smlgn. Ps. 2, 2. }