2 Dette var i Begyndelsen hos Gud.
3 Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke én Ting til af det, som er.
4 I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
5 Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.
6 Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.
7 Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.
8 Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.
9 Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.
10 Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.
11 Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.
12 Men så mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro på hans Navn;
13 hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.
14 Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hans Herlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af Nåde og Sandhed.
15 Johannes vidner om ham og råber og siger: “Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig.”
16 Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Nåde over Nåde.
17 Thi Loven blev given ved Moses; Nåden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus.
18 Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbårne Søn*, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham. { *Nogle af de ældste Håndskrifter læse: Gud. }
19 Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: “Hvem er du?”
20 Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: “Jeg er ikke Kristus.”
21 Og de spurgte ham: “Hvad da? Er du Elias?” Han siger: “Det er jeg ikke.” “Er du Profeten?” Og han svarede: “Nej.”
22 Da sagde de til ham: “Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?”
23 Han sagde: “Jeg er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt.”
24 Og de vare udsendte fra Farisæerne,
25 og de spurgte ham og sagde til ham: “Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?”
26 Johannes svarede dem og sagde: “Jeg døber med Vand; midt iblandt eder står den, I ikke kende,
27 han som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse.”
28 Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.
29 Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: “Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!
30 Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig.
31 Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde åbenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand.”
32 Og Johannes vidnede og sagde: “Jeg har set Ånden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.
33 Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Ånden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligånd.
34 Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn.”
35 Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.
36 Og idet han så på Jesus, som gik der, siger han: “Se det Guds Lam!”
37 Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.
38 Men Jesus vendte sig om, og da han så dem følge sig, siger han til dem: { Dansk31: 39 “Hvad søge I efter?” Men de sagde til ham: “Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?” }
39 Dansk31: 40 Han siger til dem: “Kommer og ser!” De kom da og så, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den Tiende Time.
40 Dansk31: 41 Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.
41 Dansk31: 42 Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: “Vi have fundet Messias” (hvilket er udlagt: Kristus*). { *Den salvede, smlgn. Ps. 2, 2. }
