1Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes
2(skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
3da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.
4Men han måtte rejse igennem Samaria.
5Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.
6Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.
7En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: “Giv mig noget at drikke!”
8Hans Disciple vare nemlig gåede bort til Byen for at købe Mad.
9Da siger den samaritanske Kvinde til ham: “Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?” Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritanere.
10Jesus svarede og sagde til hende: “Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.”
11Kvinden siger til ham: “Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
12Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?”
13Jesus svarede og sagde til hende: “Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.
14Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv.”
15Kvinden siger til ham: “Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.”
16Jesus siger til hende: “Gå bort, kald på din Mand, og kom hid!”
17Kvinden svarede og sagde: “Jeg har ingen Mand.” Jesus siger til hende: “Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
18Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.”
19Kvinden siger til ham: “Herre! jeg ser, at du er en Profet.
20Vore Fædre have tilbedt på dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.”
21Jesus siger til hende: “Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være på dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.
22I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.
23Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Ånd og Sandhed; thi det er sådanne Tilbedere, Faderen vil have.
24Gud er Ånd, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Ånd og Sandhed.”
25Kvinden siger til ham: “Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); når han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.”
26Jesus siger til hende: “Det er mig, jeg, som taler med dig.”
27Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: “Hvad søger du?” eller: “Hvorfor taler du med hende?”
28Da lod Kvinden sin Vandkrukke stå og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:
29“Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?”
30De gik ud af Byen og kom gående til ham.
31Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: “Rabbi, spis!”
32Men han sagde til dem: “Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.”
33Da sagde Disciplene til hverandre: “Mon nogen har bragt ham noget at spise?”
34Jesus siger til dem: “Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
35Sige I ikke: Der er endnu fire Måneder, så kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere allerede hvide til Høsten.
36Den, som høster, får Løn og samler Frugt til et evigt Liv, så at de kunne glæde sig tilsammen, både den, som sår, og den, som høster.
37Thi her er det Ord sandt: En sår, og en anden høster.
38Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet på; andre have arbejdet, og I ere gåede ind i deres Arbejde.”
39Men mange af Samaritanerne fra den By troede på ham på Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: “Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.”
40Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.
41Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
42Og til Kvinden sagde de: “Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.”
43Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
44Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.
45Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem på Højtiden; thi også de vare komne til Højtiden.
46Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn lå syg i Kapernaum.
47Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.
48Da sagde Jesus til ham: “Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.”
49Embedsmanden siger til ham: “Herre! kom, før mit Barn dør.”
50Jesus siger til ham: “Gå bort, din Søn lever.” Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
51Men allerede medens han var på Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.
52Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: “I Går ved den syvende time forlod Feberen ham.”
53Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: “Din Søn lever;” og han troede selv og hele hans Hus.
54Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.
