1HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2Byd Israelitterne og sig til dem: Når i kommer til Kana'ans Land - det er det Land, der skal tilfalde eder som Arvelod, Kana'ans Land i hele dets Udstrækning -
3så skal eders Sydside strække sig fra Zins Ørken langs med Edom; eders Sydgrænse skal mod Øst begynde ved Enden af Salthavet;
4så skal eders Grænse dreje sønden om Akrabbimpasset, nå til Zin og ende sønden for Kadesj-Barnea; så skal den løbe hen til Hazar-Addar og nå til Azmon;
5fra Azmon skal Grænsen dreje hen til Ægyptens Bæk og ende ved Havet.
6Hvad Vestgrænsen angår, skal det store Hav være eders Grænse; det skal være eders Vestgrænse.
7Eders Nordgrænse skal være følgende: Fra det store Hav skal I udstikke eder en Linie til Bjerget Hor;
8fra Bjerget Hor skal I udstikke en Linie til Egnen hen imod Hamat, så at Grænsen ender ved Zedad;
9derpå skal Grænsen gå til Zifron og ende ved Hazar-Enan. Det skal være eders Nordgrænse.
10Men til Østgrænse skal I afmærke eder en Linie fra Hazar-Enan til Sjefam;
11og fra Sjefam skal Grænsen gå ned til Ribla østen for Ajin, og Grænsen skal løbe videre ned, til den støder til Bjergskrænten østen for Kinneretsøen*; { *Genezaret Sø. }
12derpå skal Grænsen løbe ned langs Jordan og ende ved Salthavet. Det skal være eders Land i hele dets Udstrækning til alle Sider.
13Og Moses bød Israelitterne og sagde: Det er det Land, I skal udskifte mellem eder ved Lodkastning, og som efter HERRENS Bud skal gives de ni Stammer og den halve Stamme.
14Thi Rubenitternes Stamme efter deres Fædrenehuse og Gaditternes Stamme efter deres Fædrenehuse og Manasses halve Stamme har allerede fået deres Arvelod.
15De to Stammer og den halve Stamme har fået deres Arvelod hinsides Jordan over for Jeriko, mod Øst, mod Solens Opgang.
16Og HERREN talede til Moses og sagde:
17Navnene på de Mænd, der skal udskifte Landet mellem eder, er følgende: Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn;
18desuden skal I udtage én Øverste af hver Stamme til at udskifte Landet.
19Navnene på disse Mænd er følgende: Af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes Søn,
20af Simeonitternes Stamme Sjemuel, Ammihuds Søn,
21af Benjamins Stamme Elidad, Kislons Søn,
22af Danitternes Stamme én Øverste, Bukki, Joglis Søn,
23af Josefs Sønner: af Manassitternes Stamme én Øverste, Hanniel, Efods Søn,
24og af Efraimitternes Stamme én Øverste, Kemuel, Sjiftans Søn,
25af Zebulonitternes Stamme én Øverste, Elizafan, Parnaks Søn,
26af Issakaritternes Stamme én Øverste, Paltiel, Azzans Søn,
27af Aseritternes Stamme én Øverste, Ahihud, Sjelomis Søn,
28og af Naftalitternes Stamme én Øverste, Peda'el, Ammihuds Søn.
29Det var dem, HERREN pålagde at udskifte Kana'ans Land mellem Israelitterne.