1HERREN talede således til Moses i Sinaj Ørken i den første Måned af det andet År efter deres Udvandring fra Ægypten:
2Israelitterne skal fejre Påsken til den fastsatte Tid,
3på den fjortende Dag i denne Måned ved Aftenstid skal I fejre den til den fastsatte Tid; overensstemmende med alle Anordningerne og Lovbudene om den skal I fejre den!
4Da sagde Moses til Israelitterne, at de skulde fejre Påsken;
5og de fejrede Påsken i Sinaj Ørken den fjortende Dag i den første Måned ved Aftenstid; nøjagtigt som HERREN havde pålagt Moses, således gjorde Israelitterne.
6Men der var nogle Mænd, som var blevet urene ved et Lig og derfor ikke kunde fejre Påske den Dag. Disse Mænd trådte nu den Dag frem for Moses og Aron
7og sagde til ham: “Vi er blevet urene ved et Lig; hvorfor skal det da være os forment at frembære HERRENS Offergave til den fastsatte Tid sammen med de andre Israelitter?”
8Moses svarede dem: “Vent, til jeg får at høre, hvad HERREN påbyder angående eder!”
9Da talede HERREN til Moses og sagde:
10Tal til Israelitterne og sig: Når nogen af eder eller eders Efterkommere er blevet uren ved et Lig eller er ude på en lang Rejse, skal han alligevel holde Påske for HERREN;
11den fjortende Dag i den anden Måned ved Aftenstid skal de holde den; med usyret Brød og bitre Urter skal de spise Påskelammet.
12De må intet levne deraf til næste Morgen, og de må ikke sønderbryde noget af dets Ben. De skal fejre Påsken i Overensstemmelse med alle de Anordninger, som gælder for den.
13Men den, som undlader at fejre Påsken, skønt han er ren og ikke på Rejse, det Menneske skal udryddes af sin Slægt, fordi han ikke har frembåret HERRENS Offergave til den fastsatte Tid. Den Mand skal undgælde for sin Synd.
14Og når en fremmed, der bor hos eder, vil holde Påske for HERREN, skal han holde den efter de Anordninger og Lovbud, som gælder for Påsken. En og samme Lov skal gælde for eder, for den fremmede og for den indfødte.
15Den Dag Boligen blev rejst, dækkede Skyen Boligen, Vidnesbyrdets Telt; men om Aftenen var der som et Ildskær over Boligen, og det holdt sig til om Morgenen.
16Således var det til Stadighed: Om dagen dækkede Skyen den, om Natten Ildskæret.
17Hver Gang Skyen løftede sig fra Teltet, brød Israelitterne op, og der, hvor Skyen stod stille, slog Israelitterne Lejr.
18På HERRENS Bud brød Israelitterne op, og på HERRENS Bud gik de i Lejr, og så længe Skyen hvilede over Boligen, blev de liggende i Lejr;
19når Skyen blev over Boligen i længere Tid, rettede Israelitterne sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, og brød ikke op.
20Det hændte, at Skyen kun blev nogle få Dage over Boligen; da gik de i Lejr på HERRENS Bud og brød op på HERRENS Bud.
21Og det hændte, at Skyen kun blev der fra Aften til Morgen; når Skyen da løftede sig om Morgenen, brød de op. Eller den blev der en Dag og en Nat; når Skyen da løftede sig, brød de op.
22Eller den blev der et Par Dage eller en Måned eller længere endnu, idet Skyen i længere Tid hvilede over Boligen; så blev Israelitterne liggende i Lejr og brød ikke op, men når den løftede sig, brød de op.
23På HERRENS Bud gik de i Lejr, og på HERRENS Bud brød de op; de rettede sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, efter HERRENS Bud ved Moses.
