Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - 4 MOSEBOG

4 MOSEBOG 8

Help us?
Click on verse(s) to share them!
1Og HERREN talede til Moses og sagde:
2Tal til Aron og sig til ham: Når du sætter Lamperne på, skal du sætte dem således, at de syv Lamper kaster Lyset ud over Pladsen foran Lysestagen!
3Det gjorde Aron så; han satte Lamperne på således, at de vendte ud mod Pladsen foran Lysestagen, som HERREN havde pålagt Moses.
4Men Lysestagen var lavet af Guld i drevet Arbejde, fra Foden til Kronerne var den drevet Arbejde; efter det Forbillede, HERREN havde vist ham, havde Moses lavet Lysestagen.
5HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
6Udtag Levitterne af Israelitternes Midte og rens dem!
7Således skal du gå frem, når du renser dem: Stænk Renselsesvand på dem og lad dem gå hele deres Legeme over med Ragekniv, tvætte deres klæder og rense sig.
8Derpå skal de tage en ung Tyr til Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer af fint Hvedemel, rørt i Olie, og du skal tage en anden ung Tyr til Syndoffer.
9Lad så Levitterne træde hen foran Åbenbaringsteltet og kald hele Israelitternes Menighed sammen.
10Når du så har ladet Levitterne træde frem for HERRENS Åsyn, skal Israelitterne lægge deres Hænder på Levitterne.
11Derpå skal Aron udføre Svingningen med Levitterne for HERRENS Åsyn som et Offer fra Israelitterne, for at de kan udføre HERRENS Arbejde.
12Så skal Levitterne lægge deres Hænder på Tyrenes Hoved, og derefter skal du ofre den ene som Syndoffer og den anden som Brændoffer til HERREN for at skaffe Levitterne Soning.
13Derpå skal du stille Levitterne frem for Aron og hans Sønner og udføre Svingningen med dem for HERREN.
14Således skal du udskille Levitterne fra Israelitterne, så at Levitterne kommer til at tilhøre mig.
15Derefter skal Levitterne komme og gøre Arbejde ved Åbenbaringsteltet; du skal foretage Renselsen og udføre Svingningen med dem,
16thi de er skænket mig som Gave af Israelitternes Midte; i Stedet for alt hvad der åbner Moders Liv, alle førstefødte hos Israelitterne, har jeg taget mig dem til Ejendom.
17Thi mig tilhører alt det førstefødte hos Israelitterne, både af Mennesker og Kvæg. Dengang jeg slog alle de førstefødte i Ægypten, helligede jeg dem til at være min Ejendom.
18Jeg tog Levitterne i Stedet for alt det førstefødte hos Israelitterne

19og skænkede Levitterne som Gave til Aron og hans Sønner af Israelitternes Midte til at udføre Israelitternes Arbejde ved Åbenbaringsteltet og skaffe Israelitterne Soning, for at ingen Plage skal ramme Israelitterne, om de selv nærmer sig Helligdommen.
20Og Moses, Aron og hele Israelitternes Menighed gjorde således med Levitterne; ganske som HERREN havde pålagt Moses med Hensyn til Levitterne, gjorde Israelitterne med dem.
21Levitterne lod sig rense for Synd og tvættede deres Klæder, og Aron udførte Svingningen med dem for HERRENS Åsyn, og Aron skaffede dem Soning, så de blev rene.
22Derpå kom Levitterne for at udføre deres Arbejde ved Åbenbaringsteltet under Arons og hans Sønners Tilsyn; som HERREN havde pålagt Moses med Hensyn til Levitterne, således gjorde de med dem.
23HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
24Dette er, hvad der gælder Levitterne: Fra Femogtyveårsalderen og opefter skal de komme og gøre Tjeneste med Arbejdet ved Åbenbaringsteltet.
25Men fra Halvtredsårsalderen skal de holde op med at gøre Tjeneste og ikke arbejde mere;
26de kan gå deres Brødre til Hånde i Åbenbaringsteltet med at tage Vare på, hvad der skal varetages; men Arbejde skal de ikke mere gøre. Således skal du gøre med Levitterne i alt, hvad de har at varetage.