Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - 4 MOSEBOG

4 MOSEBOG 28

Help us?
Click on verse(s) to share them!
1Og HERREN talede til Moses og sagde:
2Byd Israelitterne og sig til dem: I skal omhyggeligt bringe mig mine Offergaver, min Ildofferspise til en liflig Duft, til de fastsatte Tider!
3Og sig til dem: Dette er det Ildoffer, I skal bringe HERREN: Hver Dag to årgamle, lydefri Lam som dagligt Brændoffer;
4det ene Lam skal du ofre om Morgenen, det andet ved Aftenstid;
5og som Afgrødeoffer dertil en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Frugter -
6det er det daglige Brændoffer, som ofredes ved Sinaj Bjerg til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN -
7fremdeles som Drikoffer dertil en Fjerdedel Hin Vin for hvert Lam; i Helligdommen skal der udgydes Drikoffer af stærk Drik for HERREN.
8Det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; med samme Afgrødeoffer og Drikoffer som om Morgenen skal du ofre det, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.
9På Sabbatsdagen skal det være to årgamle, lydefri Lam og som Afgrødeoffer to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, med tilhørende Drikoffer,
10et Sabbatsbrændoffer på hver Sabbat foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Drikoffer.
11På den første Dag i hver Måned skal I som Brændoffer bringe HERREN to unge Tyre, en Vædder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr,
12og som Afgrødeoffer dertil for hver Tyr tre Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, som Afgrødeoffer for hver Vædder to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie,
13og som Afgrødeoffer for hvert Lam en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, et Brændoffer til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN;
14desuden de tilhørende Drikofre, en halv Hin Vin for hver Tyr, en Tredjedel Hin for hver Vædder og en Fjerdedel Hin for hvert Lam. Det er det månedlige Brændoffer for hver af Årets Måneder.
15Tillige skal der foruden det daglige Brændoffer ofres HERREN en Gedebuk som Syndoffer med tilhørende Drikoffer.
16På den fjortende Dag i den første Måned skal der være Påske for HERREN.
17Den femtende Dag i den Måned er det Højtid; i syv Dage skal der spises usyrede Brød.
18På den første Dag skal der være Højtidsstævne, intet som helst Arbejde må I udføre.

19Da skal I bringe som Ildoffer, som Brændoffer for HERREN, to unge Tyre, en Vædder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr skal I tage
20og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel rørt i Olie; tre Tiendedele Efa skal I ofre for hver Tyr, to Tiendedele for hver Vædder
21og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
22desuden en Buk som Syndoffer for at skaffe eder Soning.
23Foruden Morgen brændofferet, det daglige Brændoffer, skal I ofre det.
24Sådanne Ofre skal I bringe hver af de syv Dage som Ildofferspise til en liflig Duft for HERREN; de skal ofres med tilhørende Drikoffer foruden det daglige Brændoffer.
25På den syvende Dag skal I holde Højtidsstævne; intet som helst Arbejde må I udføre.
26På Førstegrødens Dag, når I bringer HERREN Afgrødeoffer af den ny Afgrøde på eders Ugefest, skal I holde Højtidsstævne; intet som helst Arbejde må I udføre.
27Da skal I som Brændoffer til en liflig Duft for HERREN ofre to unge Tyre, en Vædder og syv årgamle Lam
28og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt i Olie, tre Tiendedele Efa for hver Tyr, to Tiendedele for hver Vædder
29og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
30desuden en Gedebuk for at skaffe eder Soning.
31Foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Afgrødeoffer skal I ofre det, lydefri Dyr skal I tage, med tilhørende Drikofre.