1Da kom Mændene fra Kirjat-Jearim og hentede HERRENS Ark op til sig og bragte den til Abinadabs Hus på Højen; og hans Søn El'azar helligede de til at vogte HERRENS Ark.
2Fra den Dag Arken fik sin Plads i Kirjat-Jearim gik der lang Tid; der gik tyve År, og hele Israels Hus sukkede efter HERREN.
3Da sagde Samuel til hele Israels Hus: “Hvis I vil omvende eder til HERREN af hele eders Hjerte, skil eder så af med de fremmede Guder og Astarterne; vend eders Hu til HERREN og dyrk ham alene, så vil han fri eder af Filisternes Hånd!”
4Derpå skilte Israelitterne sig af, med Ba'alerne og Astarterne og dyrkede HERREN alene.
5Da sagde Samuel: “Kald hele Israel sammen i Mizpa, så vil jeg bede til HERREN for eder!”
6Så samlede de sig i Mizpa og øste Vand og udgød det for HERRENS Åsyn, og de fastede den Dag og sagde der: “Vi har syndet mod HERREN!” Derpå dømte Samuel Israelitterne i Mizpa.
7Da Filisterne hørte, at Israelitterne havde samlet sig i Mizpa, drog Filisterfyrsterne op imod Israel; og da Israelitterne hørte det, blev de bange for Filisterne.
8Og Israelitterne sagde til Samuel: “Hold ikke op med at råbe til HERREN vor Gud, at han må frelse os af Filisternes Hånd!”
9Da tog Samuel et diende Lam og bragte HERREN det som Brændoffer, som Heloffer; og Samuel råbte til HERREN for Israel, og HERREN bønhørte ham.
10Medens Samuel var i Færd med at bringe Brændofferet, rykkede Filisterne frem til Kamp mod Israel, men HERREN sendte den Dag et vældigt Tordenvejr over Filisterne og bragte dem i Uorden, så de blev slået af Israel;
11og Israels Mænd rykkede ud fra Mizpa, satte efter Filisterne og huggede dem ned lige til neden for Bet-Kar.
12Derpå tog Samuel en Sten og stillede den op mellem Mizpa og Jesjana; og han kaldte den Eben-Ezer*, idet han sagde: “Hidtil har HERREN hjulpet os!” { *dvs. hjælpens Sten. }
13Således bukkede filisterne under, og de faldt ikke mere ind i Israels Land, men HERRENS Hånd lå tungt på Filisterne, så længe Samuel levede.
14De Byer, Filisterne havde taget, fik Israel tilbage, fra Ekron til Gat; også Landet der omkring frarev Israelitterne Filisterne; og der var Fred mellem Israel og Amoritterne.
15Samuel var Dommer i Israel, så længe han levede;
16han plejede årlig at drage rundt til Betel, Gilgal og Mizpa og dømme Israelitterne på alle disse Steder;
17derefter kom han hjem til Rama; thi der havde han sit Hjem, og der dømte han Israel. Og han byggede HERREN et Alter der.
