1Men hendes Svigermoder No'omi sagde til hende: “Min Datter, skal jeg ikke søge at skaffe dig et Hjem, hvor du kan få det godt?
2Nu vel! Boaz, hvis Piger du var sammen med, er vor Slægtning; se, han kaster i Nat Byg på Tærskepladsen;
3tvæt dig nu og salv dig, tag dine Klæder på og gå ned på Tærskepladsen; men lad ikke Manden mærke noget til dig, før han er færdig med at spise og drikke;
4når han da lægger sig, mærk dig så Stedet, hvor han lægger sig, og gå hen og løft Kappen op ved hans Fødder og læg dig der, så skal han nok sige dig, hvad du skal gøre!”
5Hun svarede: “Jeg vil gøre alt, hvad du siger!”
6Så gik hun ned på Tærskepladsen og gjorde alt, hvad hendes Svigermoder havde pålagt hende.
7Da Boaz havde spist og drukket og var vel tilpas, gik han hen og lagde sig ved Korndyngen; så gik hun sagte hen og løftede Kappen op ved hans Fødder og lagde sig der.
8Ved Midnatstide blev Manden opskræmt og bøjede sig frem, og se, da lå der en Kvinde ved hans Fødder.
9Da sagde han: “Hvem er du?” Og hun svarede: “Jeg er Rut, din Trælkvinde! Bred Fligen af din Kappe ud over din Trælkvinde*; thi du er Løser!” { *Tegn på, at han vil ægte hende. Ez. 16, 8. }
10Da sagde han: “HERREN velsigne dig, min Datter! Den Godhed, du nu sidst har udvist, overgår den, du før udviste, at du nu ikke er gået efter de unge Mænd, hverken fattige eller rige!
11Så frygt nu ikke, min Datter! Alt, hvad du siger, vil jeg gøre imod dig; thi enhver i mit Folks Port ved, at du er en dygtig Kvinde.
12Det er rigtigt, at jeg er din Løser, men der er en anden, som er nærmere end jeg.
13Bliv nu her i Nat; og hvis han i Morgen vil løse dig, godt, så lad ham gøre det; men er han uvillig til at løse dig, gør jeg det, så sandt HERREN lever. Bliv kun liggende, til det bliver Morgen!”
14Så blev hun liggende ved hans Fødder til Morgen; men hun stod op, før det ene Menneske endnu kunde kende det andet, thi han tænkte: “Det må ikke rygtes, at en Kvinde er kommet ud på Tærskepladsen!”
15Derpå sagde han: “Tag og hold det Klæde frem, du har over dig!” Og da hun holdt det frem, afmålte han seks Mål Byg og lagde det på hende. Så gik hun ind i Byen.
16Da hun kom til sin Svigermoder, sagde denne: “Hvorledes gik det, min datter?” Så fortalte hun hende alt, hvad Manden havde gjort imod hende,
17og sagde: “Disse seks Mål Byg gav han mig med de Ord: Du skal ikke komme tomhændet til din Svigermoder!”
18Da sagde hun: “Hold dig nu rolig, min Datter, indtil du får at vide, hvilket Udfald Sagen får; thi den Mand under sig ikke Ro, før han får Sagen afgjort endnu i Dag!”
