MARKUS 5:9-30

⁹Og han spurgte ham: “Hvad er dit Navn?” Og han siger til ham: “Legion* er mit Navn; thi vi ere mange.” { *en romersk Hærafdeling på omtrent 6.000 Mand. Matth. 26, 53. }

¹⁰Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.

¹¹Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;

¹²og de* bade ham og sagde: “Send os i Svinene, så vi må fare i dem.” { *d. e. de urene Ånder. }

¹³Og han tilstedte dem det. Og de urene Ånder fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen.

¹⁴Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og på Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.

¹⁵Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde påklædt og ved Samling, og de frygtede.

¹⁶Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gået den besatte, og om Svinene.

¹⁷Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gå bort fra deres Egn.

¹⁸Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han måtte være hos ham.

¹⁹Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: “Gå til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.”

²⁰Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.

²¹Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.

²²Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.

²³Og han beder ham meget og siger: “Min lille Datter er på sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne på hende, for at hun må frelses og leve!”

²⁴Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.

²⁵Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År,

²⁶og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.

²⁷Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.

²⁸Thi hun sagde: “Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst.”

²⁹Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage.

³⁰Og straks da Jesus mærkede på sig selv, at den Kraft var udgået fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: “Hvem rørte ved mine Klæder?”