5Frygt ikke, thi jeg er med dig! Jeg bringer dit Afkom fra Østen, sanker dig sammen fra Vesten,
6siger til Norden: “Giv hid!” til Sønden: “Hold ikke tilbage! Bring mine Sønner fra det fjerne, mine Døtre fra Jordens Ende,
7enhver, der er kaldt med mit Navn, hvem jeg skabte, danned og gjorde til min Ære!”
8Før det blinde Folk frem, der har Øjne, de døve, der dog har Ører!
9Lad alle Folkene samles, lad Folkefærdene flokkes! Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller påvise Ting, de har forudsagt? Lad dem føre Vidner og få Ret, lad dem* høre og sige: “Det er sandt!” { *Vidnerne. Es. 41, 22; 44, 7; 45, 21. }
10Mine Vidner er I, så lyder det fra HERREN, min Tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, tro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen;
11jeg, jeg alene er HERREN, uden mig er der ingen Frelser.