1Kom hid, I Folk, og hør, lån Øre, I Folkefærd! Jorden og dens Fylde høre, Jorderig og al dets Grøde!
2Thi HERREN er vred på alle Folkene, harmfuld på al deres Hær; han slår dem med Band og giver dem hen til at slagtes;
3henslængt ligger de dræbte, Stank stiger op fra Ligene, Bjergene flyder af Blodet;
4al Himlens Hær opløses; som en Bog rulles Himlen sammen, og al dens Hær visner hen som Vinstokkens visnende Blad, som Figentræets visnende Frugt.
5Thi på Himlen kredser HERRENS Sværd, og se, det slår ned på Edom, det Folk, han har bandlyst til Dom.
6HERRENS Sværd er fuldt af Blod, det drypper af Fedt, af Fårs og Bukkes Blod, af Fedt fra Vædderes Nyrer. Thi HERREN slagter Offer i Bozra, har vældig Slagtning i Edom;
7Urokser styrter med dem*, Ungkvæg sammen med Tyre. Landet svælger i Blod, Jorden drypper af Fedt. { *måske stod her oprindelig et Dyrenavn. }
8Thi en Hævndag har HERREN til Rede, Zions Værge et Gengældsår.
9Dets* Bække forvandles til Tjære, dets Jord til Svovl, og Landet bliver til Tjære, der brænder ved Nat og ved Dag, { *dvs. Edoms. }
10det slukkes aldrig; evigt stiger Røgen op, det er øde fra Slægt til Slægt, ingen skal færdes der.
11Pelikan og Rørdrum arver det, Ugle og Ravn skal bo der. HERREN spænder Tomheds Snor og Ødelæggelses Blylod derover.
12Der skal Bukketrolde* bo, dets ypperste bliver til intet, til Kongevalg kaldes ej der, det er ude med alle dets Fyrster. { *folkelig Overtro på Profetens Tid. }
13Dets Paladser gror til i Torn, dets Borge i Tidsel og Nælde, et Tilholdssted for Hyæner og Enemærke for Strudse.
14Der mødes Sjakal med Vildkat, og Bukketrolde holder Stævne; kun der skal Natteheksen* raste og lægge sig der til Ro; { *se til V. 12. Åb. 18, 2. }
15der bygger Pilslangen Rede, lægger Æg og samler dem og ruger. Kun der skal Gribbene flokkes, ej savner den ene den anden.
16Se efter i HERRENS Bog og læs: Ej fattes en eneste af dem, ej savner den ene den anden. Thi HERRENS Mund, den bød, hans Ånd har samlet dem sammen;
17han kastede Loddet for dem, hans Hånd udskifted dem Land med Snoren; de tager det evigt i Eje, bor der fra Slægt til Slægt.
