1Dette er, hvad Esajas, Amoz' Søn, skuede om Jerusalem:
2Det skal ske i de sidste Dage, at HERRENS Huses Bjerg, grundfæstet på Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene. Did skal Folkene strømme
3og talrige Folkeslag vandre: “Kom, lad os drage til HERRENS Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lære os sine Veje, så vi kan gå på hans Stier; thi fra Zion udgår Åbenbaring, fra Jerusalem HERRENS Ord.”
4Da dømmer han Folk imellem, skifter Ret mellem talrige Folkeslag; deres Sværd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Vingårdsknive; Folk skal ej løfte Sværd mod Folk, ej øve sig i Våbenfærd mer.
5Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i HERRENS Lys!
6Thi du forskød dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af Østens Væsen og spår, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet Håndslag.
7Deres Land er fuldt af Sølv og Guld, talløse er deres Skatte; deres Land er fuldt af Heste, talløse er deres vogne;
8deres Land er fuldt af Afguder, de tilbeder Værk af deres Hænder, Ting, deres Fingre har lavet.
9Men bøjes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke!
10Gå ind i Klippen, skjul dig i Støvet for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed!
11Sine stolte Øjne skal Mennesket slå ned, Mændenes Hovmod skal bøjes, og HERREN alene være høj på hin Dag.
12Thi en Dag har Hærskarers HERRE mod alt det høje og knejsende, mod alt ophøjet og stolt,
13med alle Libanons Cedre, de knejsende høje, og alle Basans Ege,
14mod alle knejsende Bjerge og alle høje Fjelde,
15mod alle stolte Tårne og alle stejle Mure,
16mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning.
17Da skal Menneskets Stolthed bøjes, Mændenes Hovmod ydmyges. og HERREN alene være høj på hin Dag.
18Afguderne skal helt forsvinde.
19Og man skal gå ind i Klippehuler og Jordhuller for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed når han står op for at forfærde Jorden.
20På hin Dag skal Mennesket slænge sine Guder af Sølv og Guld, som han lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe og Flagermus
21for at gå ind i Klipperevner og Fjeldkløfter for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed, når han står op for at forfærde Jorden.
22Slå ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Næse der kun er flygtig Ånde, thi hvad er de at regne for*? { *Verset mangler i den græske Oversættelse. }
