Text copied!
Bibles in Danish

ESAJAS 43:5-11 in Danish

Help us?

ESAJAS 43:5-11 in Hellig Bibel

5 Frygt ikke, thi jeg er med dig! Jeg bringer dit Afkom fra Østen, sanker dig sammen fra Vesten,
6 siger til Norden: “Giv hid!” til Sønden: “Hold ikke tilbage! Bring mine Sønner fra det fjerne, mine Døtre fra Jordens Ende,
7 enhver, der er kaldt med mit Navn, hvem jeg skabte, danned og gjorde til min Ære!”
8 Før det blinde Folk frem, der har Øjne, de døve, der dog har Ører!
9 Lad alle Folkene samles, lad Folkefærdene flokkes! Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller påvise Ting, de har forudsagt? Lad dem føre Vidner og få Ret, lad dem* høre og sige: “Det er sandt!” { *Vidnerne. Es. 41, 22; 44, 7; 45, 21. }
10 Mine Vidner er I, så lyder det fra HERREN, min Tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, tro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen;
11 jeg, jeg alene er HERREN, uden mig er der ingen Frelser.
ESAJAS 43 in Hellig Bibel