LUKAS 19:8-32

⁸Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: “Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.”

⁹Men Jesus sagde til ham: “I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi også han er en Abrahams Søn;

¹⁰thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.”

¹¹Men medens de hørte på dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.

¹²Han sagde da: “En højbåren Mand drog til et fjernt Land for at få Kongemagt og vende tilbage igen.

¹³Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund* og sagde til dem: Købslår dermed, indtil jeg kommer. { *Et Pund (en Mine) var 100 Drakmer (se Luk. 15, 8.), altså omtrent 65 Kroner. }

¹⁴Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.

¹⁵Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fået Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde få at vide, hvad hver havde vundet.

¹⁶Og den første trådte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.

¹⁷Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.

¹⁸Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.

¹⁹Men han sagde også til denne: Og du skal være over fem Byer.

²⁰Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.

²¹Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke såede.

²²Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke såede;

²³hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, så jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?

²⁴Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.

²⁵Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.

²⁶Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

²⁷Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!”

²⁸Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.

²⁹Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:

³⁰“Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Når I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!

³¹Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige således: Herren har Brug for det.”

³²Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.