15og har det Håb til Gud, som også disse selv forvente, at der skal komme en Opstandelse både af retfærdige og af uretfærdige.
16Derfor øver også jeg mig i altid at have en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.
17Men efter flere Års Forløb er jeg kommen for at bringe Almisser til mit Folk og Ofre,
18hvad de fandt mig i Færd med, da jeg var bleven renset i Helligdommen, og ikke med Opløb og Larm; men det var nogle Jøder fra Asien,
19og de burde nu være til Stede hos dig og klage, om de have noget på mig at sige.
20Eller lad disse her selv sige, hvad Uret de have fundet hos mig, da jeg stod for Rådet,
21uden det skulde være dette ene Ord, som jeg råbte, da jeg stod iblandt dem: Jeg dømmes i Dag af eder for dødes Opstandelse.”
22Nu udsatte Feliks Sagen, da han vidste ret god Besked om Vejen*, og sagde: “Når Krigsøversten Lysias kommer herned, vil jeg påkende eders Sag.” { *K. 9, 2. K. 23, 26. }
23Og han befalede Høvedsmanden, at han skulde holdes bevogtet, men med Lempelse, og at han ikke måtte forbyde nogen af hans egne at gå ham til Hånde.
24Men nogle Dage efter kom Feliks med sin Hustru Drusilla, som var en Jødinde, og lod Paulus hente og hørte ham om Troen på Kristus Jesus.
25Men da han talte med ham om Retfærdighed og Afholdenhed og den kommende Dom, blev Feliks forfærdet og svarede: “Gå for denne Gang; men når jeg får Tid, vil jeg lade dig kalde til mig.”
26Tillige håbede han også, at Paulus skulde give ham Penge; derfor lod han ham også oftere hente og samtalede med ham.