FØRSTE KONGEBOG 18:36-46

³⁶Men ved Afgrødeofferets Tid trådte Profeten Elias frem og sagde: “HERRE, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det kendes i Dag, at du er Gud i Israel og jeg din Tjener, og at jeg har gjort alt dette på dit Ord!

³⁷Hør mig, HERRE, hør mig, for at dette Folk må kende, at du HERRE er Gud, og at du atter drager deres Hjerte til dig!”

³⁸Da for HERRENS Ild ned og fortærede Brændofferet og Brændet og Stenene og Jorden; endog Vandet i Renden slikkede den bort.

³⁹Da alt Folket så det, faldt de på deres Ansigt og råbte: “HERREN er Gud, HERREN er Gud!”

⁴⁰Men Elias sagde til dem: “Grib Ba'als Profeter, lad ingen af dem slippe bort!” Og de greb dem, og Elias førte dem ned til Kisjonbækken og dræbte dem der.

⁴¹Derpå sagde Elias til Akab: “Gå op og spis og drik, thi der høres Susen af Regn.”

⁴²Da gik Akab op for at spise og drikke; men Elias gik op på Karmels Top og bøjede sig til Jorden med Ansigtet mellem Knæene.

⁴³Så sagde han til sin Tjener: “Gå op og se ud over Havet!” Og han gik op og så ud, men sagde: “Der er intet!” Syv Gange sagde han til ham: “Gå derop igen!” Og syv Gange vendte Tjeneren tilbage.

⁴⁴Men syvende Gang sagde han: “Nu stiger der en lille Sky op af Havet, så stor som en Mands Hånd!” Da sagde Elias: “Gå hen og sig til Akab: Spænd for og kør hjem, at du ikke skal blive opholdt af Regnen!”

⁴⁵Et Øjeblik efter var Himmelen sort af Stormskyer, og der faldt en voldsom Regn. Akab steg til Vogns og kørte til Jizre'el;

⁴⁶men HERRENS Hånd kom over Elias, så han omgjordede sine Lænder og løb foran Akab lige til Jizre'el.