12 Da Jeroboam, Nebats Søn, der endnu opholdt sig i Ægypten, hvorhen han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys om, at Salomo var død, vendte han hjem fra Ægypten.
21* Men Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel stævnet for at hylde ham som Konge. { *Versene er omstillet for Meningens skyld. }
3Og de sagde til Rehabeam:
4“Din Fader lagde et hårdt Åg på os, men let du nu det hårde Arbejde, din Fader krævede, og det tunge Åg han lagde på os, så vil vi tjene dig!”
5Han svarede dem: “Gå bort, bi tre Dage og kom så til mig igen!” Så gik Folket.
6Derpå rådførte Kong Rehabeam sig med de gamle, der havde stået i hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem: “Hvad råder I mig til at svare dette Folk?”
7De svarede: “Hvis du i Dag vil være dette Folk til Tjeneste, være dem til Behag, svare dem vel og give dem gode Ord, så vil de blive dine Tjenere for bestandig!”
8Men han fulgte ikke det Råd, de gamle gav ham; derimod rådførte han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i hans Tjeneste,
9og spurgte dem: “Hvad råder I os til at svare dette Folk, som kræver af mig, at jeg skal lette dem det Åg, min Fader lagde på dem?”
10De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham: “Således skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader lagde et tungt Åg på os, let du det for os! Således skal du svare dem: Min Lillefinger er tykkere end min Faders Hofter!
11Har derfor min Fader lagt et tungt Åg på eder, vil jeg gøre Åget tungere; har min Fader tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte eder med Skorpioner*!” { *dvs. Knut med Jernhager. }
12Da alt Folket Tredjedagen kom til Rehabeam, som Kongen havde sagt,
13gav han dem et hårdt Svar, og uden at tage Hensyn til de gamles Råd
14sagde han efter de unges Råd til dem: “Har min Fader lagt et tungt Åg på eder, vil jeg gøre Åget tungere; har min Fader tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!”
15Kongen hørte ikke på Folket, thi HERREN føjede det således for at opfylde det Ord, HERREN havde talet ved Ahija fra Silo til Jeroboam, Nebats Søn.
16Men da hele Israel mærkede, at Kongen ikke hørte på dem, gav Folket Kongen det Svar: “Hvad Del har vi i David? Vi har ingen Lod i Isajs Søn! Til dine Telte, Israel! Sørg nu, David, for dit eget Hus!” Derpå vendte Israel tilbage til sine Telte.
17Men over de Israelitter, der boede i Judas Byer, blev Rehabeam Konge.
18Nu sendte Kong Rehabeam Adoniram, der havde Opsyn med Hoveriarbejdet, ud til dem, men hele Israel stenede ham til Døde. Da steg Kong Rehabeam i største Hast op på sin Stridsvogn og flygtede til Jerusalem.
19Således brød Israel med Davids Hus, og det er Stillingen den Dag i Dag.
20Men da hele Israel hørte, at Jeroboam var kommet tilbage, lod de ham hente til Forsamlingen og hyldede ham som Konge over hele Israel. Der var ingen, som holdt fast ved Davids Hus undtagen Judas Stamme.
21Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas Hus og Benjamins Stamme, 180.000 udsøgte Folk, øvede Krigere, til at føre Krig med Israels Hus og vinde Riget tilbage til Rehabeam, Salomos Søn.
22Men da kom Guds Ord til den Guds Mand Sjemaja således:
23“Sig til Judas Konge Rehabeam, Salomos Søn, og til hele Judas og Benjamins Hus og det øvrige Folk:
24Så siger HERREN: I må ikke drage op og kæmpe med eders Brødre Israelitterne; vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har jeg tilskikket!” Da adlød de HERRENS Ord og vendte tilbage.
25Jeroboam befæstede Sikem i Efraims Bjerge og tog Bolig der; senere drog han derfra og befæstede Penuel.
26Men Jeroboam tænkte ved sig selv: “Som det nu går, vil Riget atter tilfalde Davids Hus;
27når Folket her drager op for at ofre i HERRENS Hus i Jerusalem, vil dets Hu atter vende sig til dets Herre, Kong Rehabeam af Juda; så slår de mig ihjel og vender tilbage til Kong Rehabeam af Juda!”
28Og da Kongen havde overvejet Sagen, lod han lave to Guldkalve og sagde til Folket “Det er for meget for eder med de Rejser til Jerusalem! Se, Israel, der er dine Guder, som førte dig ud af Ægypten!”
29Den ene lod han opstille i Betel, den anden i Dan.
30Det blev Israel til Synd. Og Folket ledsagede i Optog den ene til Dan.
31Tillige indrettede han Offerhuse på Højene og indsatte til Præster alle Slags Folk, der ikke hørte til Levitterne.
32Og Jeroboam lod fejre en Fest på den femtende Dag i den ottende Måned i Lighed med den Fest, man havde i Juda*; og han steg op på Alteret, han havde ladet lave i Betel, for at ofre til de Tyrekalve han havde ladet lave; og han lod de Præster, han havde indsat på Højene, gøre Tjeneste i Betel. { *dvs. Løvhyttefesten. }
33Han steg op på Alteret, han havde ladet lave i Betel, på den femtende Dag i den ottende Måned, den Måned, han egenmægtig hade udtænkt, og lod Israelitterne fejre en Fest; han steg op på Alteret for at tænde Offerild.
