1Da Kong David var gammel og til års, kunne han ikke blive varm, skønt man dækkede ham til med Tæpper.
2Da sagde hans Folk til ham: “Det er bedst, man søger efter en ung Jomfru til min Herre Kongen, for at hun kan være om Kongen og pleje ham; når hun ligger i din Favn, bliver min Herre Kongen varm!”
3Så søgte de efter en smuk ung Pige i hele Israels Land og fandt Abisjag fra Sjunem og bragte hende til Kongen.
4Hun var en såre smuk Pige: og hun plejede kongen og gik ham til Hånde; men Kongen havde ikke Omgang med hende.
5Adonija, Haggits Søn, dristede sig til at sige: “Jeg vil være Konge!” Og han skaffede sig Vogne og Heste og halvtredsindstyve Mænd til at løbe foran sig.
6Hans Fader havde ingen Sinde irettesat ham og sagt: “Hvorfor bærer du dig således ad?” Han havde et såre smukt Ydre og var den ældste efter Absalom.
7Han underhandlede med Joab, Zerujas Søn, og Præsten Ebjatar; de tog Adonijas Parti og støttede ham,
8mens Præsten Zadok, Jojadas Søn Benaja, Profeten Natan, Sjim'i og Re'i og Davids Kernetropper ikke sluttede sig til Adonija.
9Adonija lod nu slagte Små kvæg, Hornkvæg og Fedekvæg ved Slangestenen, der står ved Rogelkilden, og indbød alle sine Brødre, Kongesønnerne, og alle de judæiske Mænd, der stod i Kongens Tjeneste;
10men Profeten Natan, Benaja, Kernetropperne og sin Broder Salomo indbød han ikke.
11Da sagde Natan til Batseba, Salomos Moder: “Du har vel hørt, at Adonija, Haggits Søn, har opkastet sig til Konge uden vor Herre Davids Vidende?
12Lad mig nu give dig et Råd, for at du kan redde dit eget og din søn Salomos Liv:
13Du skal gå ind til Kong David og sige til ham: Herre konge, du har jo tilsvoret din Trælkvinde: Din Søn Salomo skal være Konge efter mig og sidde på min Trone! Hvorfor har da Adonija opkastet sig til Konge?
14Og medens du endnu står og taler med Kongen, kommer jeg til og bekræfter dine Ord!”
15Da gik Batseba ind til kongen i hans Værelse - Kongen var meget gammel, og Abisjag fra Sjunem gik ham til Hånde -
16og Batseba bøjede sig og kastede sig til Jorden for Kongen. Da sagde Kongen: “Hvad ønsker du?”
17Hun svarede: “Herre, du har jo tilsvoret din Trælkvinde ved HERREN din Gud: Din Søn Salomo skal være konge efter mig og sidde på min Trone!
18Men se, nu har Adonija opkastet sig til Konge uden dit Vidende, Herre Konge!
19Han har ladet slagte Hornkvæg, Fedekvæg og Småkvæg i Mængde og indbudt alle Kongesønnerne, Præsten Ebjatar og Hærføreren Joab, men din Træl Salomo har han ikke indbudt.
20På dig, Herre Konge, er hele Israels Øjne rettet, for at du skal give dem til Kende, hvem der skal være din Efterfølger og sidde på min Herre Kongens Trone.
21Ellers gælder det mit og min Søn Salomos Liv, når min Herre Kongen har lagt sig til Hvile hos sine Fædre!”
22Medens hun endnu talte med Kongen, kom Profeten Natan,
23og det blev meldt Kongen: “Profeten Natan er her!” Så trådte han frem for Kongen og kastede sig på sit Ansigt til Jorden for ham.
24Derpå sagde Natan: “Herre konge, du har vel sagt, at Adonija skal være Konge efter dig og sidde på din Trone?
25Thi han er i Dag draget ned og har ladet slagte Hornkvæg, Fedekvæg og Småkvæg i Mængde og indbudt alle Kongesønnerne, Hærførerne og Præsten Ebjatar, og nu spiser og drikker de sammen med ham og råber: Leve Kong Adonija!
26Men han har hverken indbudt mig, din Træl, eller Præsten Zadok eller Benaja, Jojadas Søn, eller din Træl Salomo!
27Er det virkelig sket efter min Herre Kongens Befaling, uden at du har ladet dine Trælle vide, hvem der skal sidde på min Herre Kongens Trone efter dig?”
28Da svarede Kong David: “Kald mig Batseba hid!” Og hun trådte frem for Kongen og stillede sig foran ham.
29Da svor Kongen og sagde: “Så sandt HERREN, der udløste mig af al min Nød, lever:
30Som jeg tilsvor dig ved HERREN, Israels Gud, at din Søn Salomo skulde være Konge efter mig og sidde på min Trone i mit Sted, således vil jeg handle i Dag!”
31Da bøjede Batseba sig med sit Ansigt til Jorden og faldt ned for Kongen og sagde: “Måtte min Herre, Kong David, leve evindelig!”
32Derpå sagde Kong David: “Kald mig Præsten Zadok, Profeten Natan og Benaja, Jojadas Søn, hid!” Og de trådte frem for Kongen.
33Da sagde Kongen til dem: “Tag eders Herres Folk med eder, sæt min Søn Salomo på mit eget Muldyr og før ham ned til Gihon.
34Der skal Præsten Zadok og Profeten Natan salve ham til Konge over Israel, og I skal støde i Hornet og råbe: Leve Kong Salomo!
35Så skal I følge ham herop, og han skal gå hen og sætte sig på min Trone og være Konge i mit Sted; thi det er ham, jeg har udset til Fyrste over Israel og Juda!”
36Da svarede Benaja, Jojadas Søn, Kongen: “Det ske! Måtte HERREN, min Herre Kongens Gud, gøre således!
37Måtte HERREN være med Salomo, som han har været med min Herre Kongen, og gøre hans Trone endnu mægtigere end min Herre kong Davids!”
38Derpå drog Præsten Zadok, Profeten Natan og Benaja, Jojadas Søn, og Kreterne og Pleterne ned og satte Salomo på Kong Davids Muldyr og førte ham til Gihon;
39og Præsten Zadok tog Oliehornet fra Teltet* og salvede Salomo; de stødte i Hornet, og hele Folket råbte: “Leve Kong Salomo!” { *dvs. Helligdommen. }
40Så fulgte hele Folket ham op og Folket spillede på Fløjter og jublede højt, så at Jorden var ved at revne af deres Råb.
41Det hørte Adonija og alle hans Gæster, netop som de var færdige med Måltidet, og da Joab hørte Hornets klang, sagde han: “Hvorfor er der så stort Røre i Byen?”
42Endnu medens han talte, kom Jonatan, Præsten Ebjatars Søn. Adonija sagde: “Kom herhen, thi du er en brav Mand og bringer godt nyt!”
43Men Jonatan svarede og sagde til Adonija: “Tværtimod; vor Herre Kong David har gjort Salomo til Konge!
44Kongen sendte Præsten Zadok, Profeten Natan, Benaja, Jojadas Søn, og Kreterne og Pleterne med ham, og de satte ham på Kongens Muldyr;
45og Præsten Zadok og Profeten Natan salvede ham til Konge ved Gihon; derefter drog de under Jubel op derfra, og der blev Røre i Byen; det var den Larm, I hørte.
46Salomo satte sig også på Kongetronen;
47tilmed kom Kongens Folk og lykønskede vor Herre Kong David med de Ord: Måtte din Gud gøre Salomos Navn endnu herligere end dit og hans Trone mægtigere end din! Og Kongen tilbad på sit Leje;
48ydermere sagde han: Lovet være HERREN, Israels Gud, som i Dag har ladet en Mand sætte sig på min Trone, endnu medens jeg selv kan se det!”
49Da blev alle Adonijas Gæster skrækslagne og brød op og gik hver sin Vej;
50men Adonija frygtede for Salomo og ilede hen og greb fat om Alterets Horn.
51Og man meldte Salomo: “Se, Adonija frygter for Kong Salomo, og se, han har grebet fat om Alterets Horn og siger: Kong Salomo skal først sværge mig til, at han ikke vil lade sin Træl slå ihjel med Sværd!”
52Da sagde Salomo: “Dersom han opfører sig som en brav Mand, skal der ikke krummes et Hår på hans Hoved; men gribes han i noget ondt, skal han dø!”
53Derpå sendte Kong Salomo Bud og lod ham hente ned fra Alteret; og han kom og kastede sig ned for Kong Salomo. Da sagde Salomo til ham: “Gå til dit Hjem!”
