LUKAS 23:33-49

³³Og da de vare komne til det Sted, som kaldes “Hovedskal”, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.

³⁴Men Jesus sagde: “Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.” Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.

³⁵Og Folket stod og så til; men også Rådsherrerne spottede ham og sagde: “Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.”

³⁶Men også Stridsmændene spottede ham, idet de trådte til, rakte ham Eddike og sagde:

³⁷“Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!”

³⁸Men der var også sat en Overskrift over ham skreven på Græsk og Latin og Hebraisk: “Denne er Jødernes Konge.” { *Ordene mangle i nogle af de ældste Håndskrifter. Joh. 19, 19. }

³⁹Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: “Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!”

⁴⁰Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: “Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?

⁴¹Og vi ere det med Rette; thi vi få igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.”

⁴²Og han sagde: “Jesus! kom mig i Hu, når du kommer i dit Rige!”

⁴³Og han sagde til ham: “Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.”

⁴⁴Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,

⁴⁵idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.

⁴⁶Og Jesus råbte med høj Røst og sagde: “Fader! i dine Hænder befaler jeg min Ånd;” og da han havde sagt det, udåndede han.

⁴⁷Men da Høvedsmanden så det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: “I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.”

⁴⁸Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de så, hvad der skete, og vendte tilbage.

⁴⁹Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligeså de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og så dette.