48thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
49fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
50og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
51Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
52Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
53Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
54Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
55imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte til vore Fædre.”
56Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sit Hjem igen.
57Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
59Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
60Og hans Moder svarede og sagde: “Nej, han skal kaldes Johannes.”
61Og de sagde til hende: “Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.”
62Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
63Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: “Johannes er hans Navn.” Og de undrede sig alle.
64Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
65Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: “Hvad mon der skal blive af dette Barn?” Thi Herrens Hånd var med ham.
67Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde:
68“Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
69og har oprejst os et Frelsens Horn* i sin Tjener Davids Hus, { *en kraftig Frelse. }
70således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid,
71en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,
72for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
73den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt,
75i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.
76Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,
77for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
LUKAS 1
LUKAS 1:48-77