1Men Israelitterne forgreb sig på det bandlyste, idet Akan, en Søn af Karmi en Søn af Zabdi, en Søn af Zera, af Judas Stamme, tilvendte sig noget af det bandlyste. Da blussede HERRENS Vrede op mod Israelitterne.
2Derpå sendte Josua nogle Mænd fra Jeriko til Aj, som ligger ved Bet-Aven, østen for Betel, og sagde til dem: “Drag op og udspejd Egnen!” Og Mændene drog op og udspejdede Aj.
3Da de kom tilbage til Josua, sagde de til ham: “Lad ikke hele Folket drage derop; lad en to-tre Tusind Mand drage op og indtage Aj; du behøver ikke at umage hele Folket med at drage derop, thi de er få!”
4Så drog henved 3.000 Mand af Folket derop; men de blev slået på Flugt af Ajjitterne,
5og Ajjitterne dræbte seks og tredive Mand eller så af dem; de forfulgte dem uden for Porten indtil Stenbruddene og huggede dem ned på Skråningen. Da sank Folkets Mod og blev til Vand.
6Men Josua og Israels Ældste sønderrev deres Klæder og faldt på deres Ansigt på Jorden foran HERRENS Ark og blev liggende til Aften og kastede Støv på deres Hoveder.
7Og Josua sagde: “Ak, Herre, HERRE! Hvorfor lod du dette Folk gå over Jordan, når du vilde give os i Amoritternes Hånd og lade os gå til Grunde? Havde vi dog blot besluttet os til at blive hinsides Jordan!
8Ak, Herre! Hvad skal jeg sige, nu Israel har måttet tage Flugten for sine Fjender?
9Når Kana'anæerne og alle Landets Indbyggere hører det, falder de over os fra alle Sider og udsletter vort Navn af Jorden; hvad vil du da gøre for dit store Navns Skyld?”
10Da sagde HERREN til Josua: “Stå op! Hvorfor ligger du på dit Ansigt?
11Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min Pagt, som jeg pålagde dem; de har tilvendt sig noget af det bandlyste, de har stjålet; de har skjult det, de har gemt det i deres Oppakning.
12Derfor kan Israelitterne ikke holde Stand over for deres Fjender, men må flygte for dem; thi de er hjemfaldne til Band! Jeg vil ikke mere være med eder, hvis I ikke bortrydder Bandet af eders Midte.
13Stå derfor op, lad Folket hellige sig og sig: Helliger eder til i Morgen, thi så siger HERREN, Israels Gud: Der er Band i din Midte, Israel; og du kan ikke holde Stand over for dine Fjender, før I skaffer Bandet bort fra eder!
14I Morgen skal I træde frem Stamme for Stamme, og den Stamme, HERREN rammer*, skal træde frem Slægt for Slægt, og den Slægt, HERREN rammer, skal træde frem Familie for Familie, og den Familie, HERREN rammer, skal træde frem Mand for Mand. { *dvs. ved Lodkasting. }
15Den, som da rammes, fordi han har det bandlyste Gods, skal brændes tillige med alt, hvad der tilhører ham; thi han har brudt HERRENS Pagt og begået en Skændselsdåd i Israel!”
16Tidligt næste Morgen lod Josua Israel træde frem Stamme for Stamme, og da blev Judas Stamme ramt.
17Derpå lod han Judas Slægter træde frem, og Zeraitternes Slægt blev ramt. Derpå lod han Zeraitternes Slægt træde frem Familie for Familie, og Zabdi blev ramt.
18Derpå lod han dennes Familie træde frem Mand for Mand, og da blev Akan ramt, en Søn af Karmi, en Søn af Zabdi, en Søn af Zera, af Judas Stamme.
19Da sagde Josua til Akan: “Min Søn, giv HERREN, Israels Gud, Ære og Pris, og fortæl mig, hvad du har gjort, skjul ikke noget for mig!”
20Akan svarede Josua: “Ja, det er mig, som har syndet mod HERREN, Israels Gud. Således gjorde jeg:
21Jeg så imellem Byttet en prægtig babylonisk Kappe, 200 Sekel Sølv og en Guldtunge på halvtredsindstyve Sekel; det fik jeg Lyst til, og jeg tog det; se, det ligger nedgravet i Jorden midt i mit Telt, Sølvet nederst.”
22Da sendte Josua nogle Folk hen, og de skyndte sig til Teltet, og se, det var gemt i hans Telt, Sølvet nederst;
23og de tog det ud af Teltet og bragte det til Josua og alle Israelitterne og lagde det hen foran HERREN.
24Men Josua tog sammen med hele Israel Akan, Zeras Søn, og Sølvet, Kappen og Guldtungen og hans Sønner og Døtre, hans Hornkvæg, Æsler og Småkvæg, hans Telt og alt, hvad der tilhørte ham, og førte dem op i Akors dal.
25Og Josua sagde: “Hvorfor har du styrtet os i Ulykke*? HERREN skal styrte dig i Ulykke på denne Dag!” Derpå stenede hele Israel ham, og de brændte eller stenede dem**. { *på hebr. Ordspil med Navnet Akor. / **dvs. hans Ejendele og Børn. }
26Og de opkastede en stor Stendysse over ham, som står der den Dag i Dag. Da lagde HERRENS heftige Vrede sig. Derfor fik Stedet Navnet Akors Dal, som det hedder den Dag i Dag.
