1Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes Søn var død, tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Slægt.
2Men Kong Jorams Datter Josjeba, Ahazjas Søster, tog Ahazjas Søn Joas og fik ham hemmeligt af Vejen, så han ikke var imellem Kongesønnerne, der blev dræbt, og hun gemte ham og hans, Amme i Sengekammeret og holdt ham skjult for Atalja, så han ikke blev dræbt;
3og han var i seks År skjult hos Josjeba i HERRENS Hus, medens Atalja herskede i Landet.
4Men i det syvende År lod Jojada Hundredførerne for Karerne* og Livvagten hente ind til sig i HERRENS Hus; og efter at have sluttet Pagt med dem og taget dem i Ed i HERRENS Hus fremstillede han Kongesønnen for dem. { *dvs. en Del af den kgl. Livvagt. }
5Derpå bød han dem og sagde: “Således skal I gøre: Den Tredje del af eder, der om Sabbaten rykker ind for at overtage Vagten i Kongens Palads,
6og de to Afdelinger af eder, som har Vagten i Kongens Palads den ene Tredjedel ved Surporten, den anden ved Porten bag Livvagten -
7og som begge om Sabbaten rykker ud for at overtage Vagten i HERRENS Hus,
8I skal alle med Våben i Hånd slutte Kreds om Kongen, og enhver, der nærmer sig Rækkerne, skal dræbes. Således skal I være om Kongen, når han går ud, og når han går ind!”* { *nemlig ud af Templet og ind i Palaset. }
9Hundredførerne gjorde alt hvad Præsten Jojada havde påbudt, idet de tog hver sine Folk, både dem, der rykkede ud, og dem, der rykkede ind* om Sabbaten, og kom til Præsten Jojada. { *nemlig ud af Paladset, og ind i det. }
10Og Præsten gav Hundredførerne Spydene og Skjoldene, som havde tilhørt Kong David og var i HERRENS Hus.
11Livvagten stillede sig, alle med Våben i Hånd, fra Templets Syd side til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen hen til Templet*, rundt om Kongen.* { *Rækkerne dannede de to Sider af en Trekant, hvis Spids var Brændofferalteret, og hvis Grundlinie var Tempelets Forside. }
12Så førte han Kongesønnen ud og satte Kronen og Armspangene på ham; derefter udråbte de ham til Konge og salvede ham; og de klappede i Hænderne og råbte: “Kongen leve!”
13Da Atalja hørte Larmen af Folket, gik hun hen til Folket i HERRENS Hus,
14og der så hun Kongen stå ved Søjlen, som Skik var, og Øversterne og Trompetblæserne ved Siden af, medens alt Folket fra Landet jublede og blæste i Trompeterne. Da sønderrev Atalja sine Klæder og råbte: “Forræderi, Forræderi!”
15Men præsten Jojada bød Hundredførerne, Hærens Befalingsmænd: “Før hende uden for Forgårdene og hug enhver ned, der følger hende!” Præsten sagde nemlig: “Hun skal ikke dræbes i HERRENS Hus!”
16Så greb de hende, og da hun ad Hesteindgangen var kommet til Kongens Palads, blev hun dræbt der.
17Men Jojada sluttede Pagt mellem HERREN og Folket og Kongen om, at de skulde være HERRENS Folk, ligeledes mellem Kongen og Folket.
18Og alt Folket fra Landet begav sig til Ba'als Hus og nedbrød det; Altrene og Billederne ødelagde de i Bund og Grund, og Ba'als Præst Mattan dræbte de foran Altrene. Derpå satte Præsten Vagtposter ved HERRENS Hus;
19og han tog Hundredførerne, Karerne og Livvagten, desuden alt Folket fra Landet med sig, og de førte Kongen ned fra HERRENS Hus. gik igennem Livvagtens Port til Kongens Palads, og han satte sig på Kongetronen.
20Da glædede alt Folket fra Landet sig, og Byen holdt sig rolig. Men Atalja huggede de ned i Kongens Palads.
21Joas var syv År gammel, da han blev Konge.
