1Profeten Elisa kaldte en af Profetsønnerne til sig og sagde til ham: “Omgjord dine Lænder, tag denne Flaske Olie med og drag til Ramot i Gilead.
2Når du kommer derhen, opsøg så Jehu, Nimsjis Søn Josjafats Søn; gå hen og få ham til at stå op fra sine Fæller og før ham ind i det inderste Hammer;
3tag så Olieflasken og gyd Olien ud over hans Hoved med de Ord: Så siger HERREN: Jeg salver dig til Konge over Israel! Derefter skal du lukke Døren op og flygte ufortøvet!”
4Den unge Mand, Profetens Tjener, drog så til Ramot i Gilead;
5og da han kom derhen, traf han Hærførerne siddende sammen. Han sagde da: “Jeg har et Ærinde til dig, Hærfører!” Jehu spurgte: “Til hvem af os?” Han svarede: “Til dig, Hærfører!”
6Så rejste han sig og gik ind i Huset; der gød han Olien ud over hans Hoved og sagde til ham: “Så siger HERREN, Israels Gud: Jeg salver dig til Konge over HERRENS Folk, over Israel!
7Du skal hugge din Herre Akabs Hus ned, så jeg får Hævn over Jesabel for mine Tjenere Profeternes og alle HERRENS Tjeneres Blod.
8Hele Akabs Hus skal omkomme, jeg vil udrydde hvert mandligt Væsen, hver og en af Akabs Slægt i Israel;
9jeg vil handle med Akabs Hus som med Jeroboams, Nebats Søns, og Ba'sjas, Ahijas Søns, Hus.
10Og Jesabel skal Hundene æde på Jizre'els Mark, og ingen skal jorde hende!” Derpå lukkede han Døren op og flygtede.
11Da Jehu kom ud til sin Herres Folk, spurgte de ham: “Hvorledes står det til? Hvad vilde den gale Mand hos dig?” Han svarede: “I kender jo den Mand og hans Snak!”
12Men de sagde: “Udflugter! Sig os det nu!” Da sagde han: “Således sagde han til mig: Så siger HERREN: Jeg salver dig til Konge over Israel!”
13Øjeblikkelig tog de da hver sin Kappe og lagde under ham på selve Trappen, og de stødte i Hornet og udråbte Jehu til Konge.
14Således stiftede Jehu, Nimsjis Søn Josjafats Søn, en Sammensværgelse mod Joram. Joram havde med hele Israel forsvaret Ramot i Gilead mod Kong Hazael af Aram;
15men Kong Joram var vendt tilbage for i Jizre'el at søge Helbredelse for de Sår, Aramæerne havde tilføjet ham, da han kæmpede med Kong Hazael af Aram. Da sagde Jehu: “Vil I som jeg, så lad ikke en eneste slippe ud af Byen og bringe Bud til Jizre'el.”
16Derpå steg Jehu til Vogns og kørte til Jizre'el; thi der lå Joram syg, og Kong Ahazja af Juda var rejst ned for at se til ham.
17Da Vægteren, som stod på Tårnet i Jizre'el, så Støvskyen efter Jehu, sagde han: “Jeg ser en Støvsky!” Da sagde Joram: “Tag en Rytter og send ham ud imod dem, for at han kan spørge, om de kommer med Fred!”
18Så red Rytteren ham i Møde og sagde: “Således siger Kongen: Kommer du med Fred?” Jehu svarede: “Hvad vedkommer det dig, om det er med Fred? Omkring, følg mig!” Vægteren meldte: “Sendebudet har nået dem, men han kommer ikke tilbage!”
19Så sendte han en anden Rytter ud; og da han var kommet hen til dem, sagde han: “Således siger Kongen: Kommer du med Fred?” Jehu svarede: “Hvad vedkommer det dig, om jeg kommer med Fred? Omkring, følg mig!”
20Vægteren meldte: “Han har nået dem, men han kommet ikke tilbage. Og de har en Fart på, som var det Jehu, Nimsjis Søn, thi han farer af Sted som rasende.”
21Da sagde Joram: “Spænd for!” Og da der var spændt for, kørte Kong Joram af Israel og Kong Ahazja af Juda ud hver i sin Vogn. De kørte Jehu i Møde og traf ham ved Jizre'elitten Nabots Mark.
22Da Joram fik Øje på Jehu, spurgte han: “Kommer du med Fred, Jehu?” Men han svarede: “Hvad! Skulde jeg komme med Fred, så længe det ikke har Ende med din Moder Jesabels Bolen* og hendes mange Trolddomskunster!” { *dvs. afguderi. Åb. 2, 20. }
23Da drejede Joram omkring og flygtede, idet han råbte til Ahazja: “Svig, Ahazja!”
24Men Jehu greb sin Bue og skød Joram i Ryggen, så at Pilen gik igennem Hjertet, og han sank sammen i Vognen;
25og Jehu sagde til sin Høvedsmand Bidkar: “Tag og kast ham hen på Jizre'elitten Nabots Mark, thi det rinder mig i Hu, hvorledes jeg og du kørte sammen bag efter hans Fader Akab, dengang HERREN fremsatte dette Udsagn imod ham:
26Sandelig, Nabots og hans Sønners Blod så jeg i Går, lyder det fra HERREN, og jeg bringer Gengældelse over dig her på denne Mark, lyder det fra HERREN! Tag derfor og kast ham hen på Marken efter HERRENS Ord!”
27Da Kong Ahazja at Juda så det, flygtede han ad Vejen til Bet-Hagan; men Jehu satte efter ham og råbte: “Også ham!” Og i Gurpasset, i Nærheden af Jibleam, skød de ham ned i Vognen. Han undslap til Megiddo, men der døde han.
28Hans Folk førte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav hos hans Fædre i Davidsbyen.
29I Akabs Søn Jorams ellevte Regeringsår blev Ahazja Konge over Juda.
30Jehu kom nu til Jizre'el. Så snart Jesabel hørte det, sminkede hun sine Øjne og smykkede sit Hoved og bøjede sig ud af Vinduet;
31og da Jehu kørte ind igennem Porten, råbte hun: “Kommer du med Fred, Zimri Kongemorder?”
32Men han så op til Vinduet og sagde: “Hvem holder med mig? Hvem?” Så var der et Par Hofmænd, som så ud efter ham,
33og han råbte: “Styrt hende ned!” Så styrtede de hende ned. og Blodet sprøjtede op på Muren og på Hestene, og de trådte hende ned.
34Derpå gik han ind og spiste og drak. Så sagde han: “Tag jer af hende, den forbandede, og jord hende, hun var jo dog en Kongedatter!”
35Men da de gik ud for at jorde hende, fandt de ikke andet af hende end Hjerneskallen, Fødderne og Hænderne.
36Og de kom tilbage og meldte ham det; da sagde han: “Det er det Ord, HERREN talede ved sin Tjener Tisjbitten Elias: På Jizre'els Mark skal Hundene æde Jesabels Legeme!
37og Jesabels Lig skal blive som Gødning på Ageren på Jizre'els Mark, så ingen kan sige: Dette er Jesabel!”
