Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - ANDEN KONGEBOG

ANDEN KONGEBOG 23

Help us?
Click on verse(s) to share them!
1Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems Ældste kalde sammen hos sig.
2Derpå gik Kongen op i HERRENS Hus, fulgt af alle Judas Mænd og alle Jerusalems Indbyggere, Præsterne, Profeterne og hele Folket, små og store, og han forelæste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen, som var fundet i HERRENS Hus.
3Så tog Kongen Plads ved Søjlen og sluttede Pagt for HERRENS Åsyn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl, for at han kunde opfylde denne Pagts Ord, således som de var skrevet i denne Bog. Og alt Folket indgik Pagten.
4Derpå bød Kongen Ypperstepræsten Hilkija og Andenpræsten og Dørvogterne at bringe alle de Ting, der var lavet til Ba'al, Asjera og hele Himmelens Hær, ud af HERRENS Helligdom, og han lod dem opbrænde uden for Jerusalem på Markerne ved Kedron, og Asken lod han bringe til Betel.
5Og han afsatte Afgudspræsterne, som Judas Konger havde indsat, og som havde tændt Offerild på Højene i Judas Byer og Jerusalems Omegn, ligeledes dem, som havde tændt Offerild for Ba'al og for Solen, Månen, Stjernebillederne og hele Himmelens Hær.
6Og han lod Asjerastøtten bringe fra HERRENS Hus uden for Jerusalem til Kedrons Dal og opbrænde der, og han lod den knuse til Støv og Støvet kaste hen, hvor Småfolk havde deres Grave.
7Han lod Mandsskøgernes Kamre i HERRENS Hus rive ned, dem i hvilke Kvinderne vævede Kjortler til Asjera.
8Han lod alle Præsterne hente fra Judas Byer og vanhelligede Offerhøjene, hvor Præsterne havde tændt offerild, fra Geba til Be'er-sjeba. Og han lod Portofferhøjen rive ned, som var ved Indgangen til Byøversten Jehosjuas Port til venstre, når man går ind ad Byporten.
9Dog fik Præsterne ved Højene ikke Adgang til HERRENS Alter i Jerusalem, men de måtte spise usyret Brød blandt deres Brødre.
10Han vanhelligede Ildstedet i Hinnoms Søns Dal, så at ingen mere kunde lade sin Søn eller Datter gå igennem Ilden for Molok.
11Han fjernede de Heste, Judas Konger havde opstillet for Solen ved Indgangen til HERRENS Hus hen imod Hofmanden Netan-Meleks Kammer i Parvarim*, og Solens Vogne lod han opbrænde. { *dvs. en Tilbygning til Templet, jfr. 1 Krøn. 26, 18. }
12Altrene, som Judas Konger havde rejst på Taget (Akaz' Tagbygning), og Altrene, som Manasse havde rejst i begge Forgårdene til HERRENS Hus, lod Kongen nedbryde og knuse på Stedet, og Støvet lod han kaste hen i Kedrons Dal.
13Og Offerhøjene østen for Jerusalem på Sydsiden af Fordærvelsens Bjerg*, som Kong Salomo af Israel havde bygget for Astarte; Zidoniernes væmmelige Gud, Kemosj, Moabitternes væmmelige Gud, og Milkom, Ammonitternes vederstyggelige Gud, vanhelligede Kongen. { *sandsynligvis det senere “Forargelsens Bjerg”. }
14Han lod Stenstøtterne nedbryde og Asjerastøtterne omhugge og Pladsen fylde med Menneskeknogler.
15Også Alteret i Betel, den Offerhøj, som Jeroboam, Nebats Søn, havde rejst han der forledte Israel til Synd, også det Alter tillige med Offerhøjen lod han nedbryde; Stenene lod han nedrive og knuse til Støv, og Asjerastøtten lod han opbrænde.
16Da Josias vendte sig om og fik Øje på Gravene på Bjerget, sendte han Folk hen og lod dem tage Benene ud af Gravene og opbrænde dem på Alteret for at vanhellige det efter HERRENS Ord, som den Guds Mand udråbte, da han kundgjorde disse Ting,
17Så sagde han: “Hvad er det for et Gravmæle, jeg ser der?” Byens Folk svarede ham: “Det er den Guds Mands Grav, der kom fra Juda og kundgjorde det, du nu har gjort med Alteret i Betel.”
18Da sagde han: “Lad ham ligge i Ro, ingen må flytte hans Ben!” Så lod de både hans og Profeten fra Samarias Ben i fred.

19Også alle Offerhusene på Højene i Samarias Byer, som Israels Konger havde opført for at krænke HERREN, lod Josias fjerne, og han handlede med dem ganske, som han havde gjort i Betel;
20og han lod alle Højenes Præster, som var der ved Altrene, dræbe, og han opbrændte Menneskeknogler på Altrene. Så vendte han tilbage til Jerusalem.
21Derefter gav Kongen alt Folket den Befaling: “Hold Påske for HERREN eders Gud, som der er foreskrevet her i Pagtsbogen!”
22Thi slig en Påske var ikke nogen Sinde blevet holdt i Israels og Judas Kongers Tid, ikke siden Dommerne dømte Israel;
23men først i Kong Josias' attende Regeringsår blev en sådan Påske fejret for HERREN i Jerusalem.
24Også Dødemanerne og Sandsigerne, Husguderne, Afgudsbillederne og alle de væmmelige Guder, der var at se i Judas Land og Jerusalem, udryddede Josias for at opfylde Lovens Ord, der stod skrevet i den Bog, Præsten Hilkija havde fundet i HERRENS Hus.
25Der havde ikke før været nogen Konge, der som han af hele sit Hjerte og hele sin Sjæl og al sin Kraft omvendte sig til HERREN og fulgte hele Mose Lov; og heller ikke efter ham opstod hans Lige.
26Alligevel lagde HERRENS mægtige Vredesglød sig ikke, thi hans Vrede var blusset op mod Juda over alle de Krænkelser, Manasse havde tilføjet ham.
27Og HERREN sagde: “Også Juda vil jeg fjerne fra mit Åsyn, ligesom jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min udvalgte By, og det Hus, om hvilket jeg har sagt: Mit Navn skal være der!”
28Hvad der ellers er at fortælle om Josias, alt, hvad han udførte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
29I hans Dage drog Ægypterkongen Farao Neko op til Eufratfloden imod Assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Neko fældede ham ved Megiddo, straks han så ham.
30Og hans Folk førte ham død bort fra Megiddo, bragte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav. Men Folket fra Landet tog Joahaz, Josias' Søn, og salvede og hyldede ham til Konge i hans Faders Sted.
31Joahaz var tre og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Måneder i Jerusalem. Hans Moder hed Hamutal og var en Datter af Jirmeja fra Libna.
32Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, ganske som hans Fædre.
33Men Farao Neko lod ham fængsle i Ribla i Hamats Land og gjorde dermed Ende på hans Herredømme i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld på Landet.
34Derpå gjorde Farao Neko Eljakim, Josias' Søn, til Konge i hans Fader Josias' Sted, og han ændrede hans Navn til Jojakim; Joahaz derimod tog han med til Ægypten, og der døde han.
35Sølvet og Guldet udredede Jojakim til Farao; men for at kunne udrede Pengene efter Faraos Befaling satte han Landet i Skat; efter som hver især var sat i Skat, inddrev han Sølvet og Guldet for at give Farao Neko det.
36Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Zebida og var en Datter af Pedaja fra Ruma.

37Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, ganske som hans Fædre.