1Derpå stævnedes Efraimitterne sammen, og de drog nordpå; og de sagde til Jefta: “Hvorfor drog du i Kamp mod Ammonitterne uden at opfordre os til at gå med? Nu brænder vi Huset af over Hovedet på dig!”
2Men Jefta svarede dem: “Jeg og mit Folk var i Krig, og Ammonitterne trængte os hårdt; da sendte jeg Bud efter eder, men I hjalp mig ikke imod dem;
3og da jeg så, at ingen kom mig til Hjælp, vovede jeg Livet og drog mod Ammonitterne, og HERREN gav dem i min Hånd. Hvorfor drager I da nu i Kamp imod mig?”
4Derpå samlede Jefta alle Gileads Mænd og angreb Efraimitterne; og Gileads Mænd slog Efraimitterne.
5Og Gileaditterne afskar Efraimitterne fra Jordans Vadesteder. Hver Gang så en af de efraimitiske Flygtninge sagde: “Lad mig komme over!” spurgte Gileads Mænd: “Er du Efraimit?” Og når han svarede: “Nej!”
6sagde de til ham: “Sig Sjibbolet!” Og når han da sagde Sibbolet, fordi han ikke kunde udtale Ordet rigtigt, greb de ham og huggede ham ned ved Jordans Vadesteder. Ved den Lejlighed faldt 42.000 Efraimitter.
7Jefta var Dommer i Israel i seks År. Så døde Gileaditten Jefta og blev jordet i sin By i Gilead.
8Efter ham var Ibzan fra Betlehem Dommer i Israel.
9Han havde tredive Sønner; tredive Døtre giftede han bort, og tredive Svigerdøtre hjemførte han til sine Sønner.
10Han var Dommer i Israel i syv År. Så døde Ibzan og blev jordet i Betlehem.
11Efter ham var Zebulonitten Elon Dommer i Israel. Han var Dommer i Israel i ti År.
12Så døde Zebulonitten Elon og blev jordet i Ajjalon i Zebulons Land.
13Efter ham var Abdon, Hillels Søn, fra Pir'aton Dommer i Israel.
14Han havde fyrretyve Sønner og tredive Sønnesønner, som red på halvfjerdsindstyve Æsler. Han var Dommer i Israel i otte År.
15Så døde Abdon, Hillels Søn, fra Pir'aton og blev jordet i Pir'aton i Efraims Land på Amalekitterbjerget.
