1Efter nogen Tids Forløb, i Hvedehøstens Tid, besøgte Samson sin Hustru og havde et Gedekid med, og han sagde: “Lad mig gå ind i Kammeret til min Hustru!” Men hendes Fader tillod ham det ikke,
2men sagde: “Jeg tænkte for vist, at du havde fået Uvilje mod hende, derfor gav jeg hende til ham, der var din Brudesvend; men hendes yngre Søster er smukkere end hun, lad hende blive din Hustru i Søsterens Sted!”
3Da sagde Samson til dem: “Denne Gang er jeg sagesløs over for Filisterne, når jeg gør dem Fortræd!”
4Så gik Samson hen og fangede 300 Ræve; derpå tog han Fakler, bandt Halerne sammen to og to og fastgjorde en Fakkel midt imellem;
5så tændte han Faklerne, slap Rævene løs i Filisternes Korn og stak Ild både på Negene og Kornet på Roden, også på Vingårde og Oliventræer.
6Da Filisterne spurgte, hvem der havde gjort det, blev der sagt: “Det bar Samson, Timnittens Svigersøn, fordi han tog hans Hustru og gav hende til hans Brudesvend.” Da gik Filisterne op og brændte hende og hendes Faders Hus inde.
7Men Samson sagde til dem: “Når I bærer eder således ad, under jeg mig ikke Ro, før jeg får hævnet mig på eder!”
8Så slog han dem sønder og sammen med vældige Slag, og derpå steg han ned i Fjeldkløften ved Etam og tog Ophold der.
9Filisterne drog nu op og slog Lejr i Juda og spredte sig ved Lehi.
10Da sagde Judas Mænd: “Hvorfor er I draget op imod os?” Og de svarede: “Vi er draget herop for at binde Samson og handle mod ham, som han har handlet mod os!”
11Så steg 3.000 Mand fra Juda ned til Fjeldkløften ved Etam og sagde til Samson: “Ved du ikke, at Filisterne har Magten over os? Hvad er det dog, du har voldt os?” Han svarede dem: “Som de har handlet mod mig, har jeg handlet mod dem!”
12Men de sagde til ham: “Vi er kommet ned for at binde dig og overgive dig til Filisterne!” Da sagde Samson til dem: “Sværg mig til, at I ikke vil slå mig ihjel!”
13De svarede ham: “Nej, vi vil Kun binde dig og overgive dig til dem; slå dig ihjel vil vi ikke!” Så bandt de ham med to nye Reb og førte ham op af Fjeldkløften.
14Men da han kom til Lehi, og Filisterne hilste hans Komme med Jubelråb, kom HERRENS Ånd over ham, og Rebene om hans Arme blev som svedne Sytråde, og hans Bånd faldt skørnet af hans Hænder.
15Og da han fik Øje på en frisk Æselkæbe*, rakte han sin Hånd ud, greb den og huggede 1.000 Mand ned med den. { *på hebr. Ordspil med Navnet Lehi. }
16Da sagde Samson: “Med en Æselkæbe har jeg flået dem sønder og sammen, med en Æselkæbe har jeg fældet 1.000 Mand!”
17Med disse Ord kastede han Kæbebenet fra sig, og derfor kaldte man Stedet Ramat Lehi.
18Og da han var meget tørstig, råbte han til HERREN og sagde: “Ved din Tjeners Hånd har du skaffet os denne vældige Sejr, skal jeg da nu dø af Tørst og falde i de uomskårnes Hånd?”
19Da åbnede Gud Lavningen i Lehi, og der vældede Vand frem deraf; og da han havde drukket, fik han sin Livskraft igen. Derfor kaldte man denne Kilde En-Hakkore*; den findes i Lehi endnu den Dag i Dag. { *dvs. Råberens Kilde. }
20Han var Dommer i Israel i Filistertiden i tyve År.
